Indholdsplan

Indledende bemærkninger

I henfold til ministerielle krav om synlighed og tilgængelighed af skolens virksomhed følger her skolens indholdsplan med beskrivelse af, hvordan vi opfylder lovens hovedsigte gennem undervisning og samvær.

Ydermere vil der være målbeskrivelser af såvel samvær som undervisning samt en beskrivelse af, hvorledes vi agter at lede frem mod de af os selv fastsatte mål
 
Der er således tale om en uddybning af værdigrundlaget og det nærmere formål. Indholdsplanen vil være tilgængelig via skolens hjemmeside.

Der vedlægges årsplan med angivelser af de nævnte aktiviteter/anderledes uger året igennem samt skema for undervisningen i de almindelige uger.

Indholdet i indholdsplanen er bygget op således:

Indledende bemærkninger
Formålet – hvad og hvorfor? 
Værdigrundlaget
Skolens elevsammensætning
Værdigrundlaget - en uddybning i forhold til efterskoleformen
Livsoplysning
Folkelig oplysning
Forskellighed og mangfoldighed
Demokratisk dannelse
Pædagogisk værdigrundlag
Praksis – hvordan?
Undervisningen – skemaet
Valgfagene – generelt og hver for sig
Visionen for vores valgfag
Drama og musik
Ridning
Friluft
Medie
Kreativt værksted
Obligatoriske, boglige fag – 9. klasse og 10. klasse
Ugentligt timeforbrug i lektioner for fagene i både 9. og 10. klasse
Skema
Årsplan
Kontaktgruppen
Morgensamlinger
Aftenforedrag
Skolevejledning
Undervisning – ud over det almindelige skema
Brobygning
OSO-ugen
Teaterugen
Ture i løbet af året
Ture og kriterier for disse på Bisnapgård
Afslutningstur
Læseklassen
Samværet – den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen
Dagens start/morgenmad
Middagsmaden
Elevernes frie tid og vores tilsyn
Sengetid/nattero
Weekend
Rengøring
Køkken
Stille/lektietimen samt lektiecafé
Fester
Afsluttende kommentarer
Formålet – hvad og hvorfor?

Værdigrundlaget

Efterskolen DUI Leg og Virke Bisnapgårds værdigrundlag er overensstemmende med værdigrundlaget for den socialdemokratiske børne- og familieorganisation DUI LEG og VIRKE og den socialdemokratiske arbejderbevægelse.
Værdigrundlaget kan udtrykkes i centrale begreber som: demokrati, solidaritet og fællesskab.

Vi tror på at opholdet på Bisnapgård vil lære eleverne om værdien af demokratisk solidaritet og sammenhold og om disse værdiers betydning for udvikling af fællesskabet og den enkelte. Skolens rammer skal således skabe grundlag for, at eleverne som hele mennesker i tanke, følelse og adfærd kan udvikle sig personligt, fagligt og socialt via et tillidsfuldt og ansvarligt samarbejde med jævnaldrende og voksne.

Vi lægger vægt på, at eleverne får mulighed for at udvikle forståelse for og kritisk stillingtagen til deres omverden og deres egen virke heri, at de bliver i stand til at formulere faglige og udviklingsrelevante problemstillinger og arbejde kompetent og projektorienteret med løsningen af disse.

Skolen forventer, at eleverne i denne proces bliver bevidste om lokale, regionale og globale menneskelige og miljømæssige forhold for at blive i stand til at arbejde for en verden med bæredygtige produktions- og levevilkår.
Vi tror endvidere på værdien af at eleverne udvikler tolerance og forståelse for andre folkeslag og værdier end vores egne med henblik på at verden udvikler sig på en værdig og retfærdig måde hvor såvel åndelige som materielle værdier fordeles ligeligt.

Skolen lægger vægt på, at eleverne har og udvikler respekt for skolen og dens værdigrundlag på en måde, der er synlig i deres adfærd såvel i som udenfor skolen for at indøve sunde vaner i omgang med hinanden og materielle værdier.

Skolens elevsammensætning.

På skolen råder vi oer 110 sengepladser.
Vi forsøger at optage lige mange drenge og piger.
På skolen har vi 5 klasser der fordeler sig sådan:
  2 8. klasse
  2 9. klasser
  1 10. klasser

Værdigrundlaget - en uddybning i forhold til efterskoleformen

Skolens værdigrundlag er meget udførligt beskrevet. Hertil skal der dog alligevel knyttes nogle kommentarer.

Hovedsigtet med hele skoleformen er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse. Som det fremgår af ovennævnte værdigrundlag, har vi ikke i udarbejdelsen af dette skelnet mellem de 3 dannelsesperspektiver i skoleformens hovedsigte men her er, hvad der tænkes ind i de 3 begreber:

Livsoplysning
er aspekter ved livet, som rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Livsoplysning har med selve det at være menneske at gøre (Korsgaard).

På Bisnapgård vil vi danne eleverne til livsduelige mennesker, der er i stand til at finde frem til et holdbart livsgrundlag: Eleverne skal have selvtillid forstået som en fuldstændig tro på, at livet er værd at binde an med og en tillid til at turde vælge i livet. De skal udvikle holdninger og lære at tage vare på sig selv og andre. Et rigt liv handler ikke bare om penge men i lige så høj grad om livsmod, livsindhold, samvær, forbundethed med andre og om menneskelige kvaliteter.

Folkelig oplysning
omhandler, hvor livsoplysningen her med det enkelte menneske at gøre, det, hver enkelt menneske har sammen – altså lidt forenklet sagt: Det borgerlige liv, folket og fællesskaberne. Det bygger på fortælling, historie og kultur.

På Bisnapgård vil vi lære eleverne, at det netop er sammen med andre, man rykker og  bliver klogere på sig selv og livet. De skal lære at have øje for, om alle har det godt og drage omsorg derfor.

Forskellighed og mangfoldighed
er vigtige ord. Eleverne skal lære at have blik for, om andre har det godt eller har brug for støtte og hjælp. Vi skal tænke på andre end os selv – både globalt men også i det helt nære sociale liv på efterskolen - f.eks. ved værelsesflytninger. Solidaritet vises også i skolens ånd og tone.

Demokratisk dannelse
Demokratisk dannelse omhandler processer, der fastholder og udvikler demokrati bredt forstået.
På Bisnapgård vil vi motivere eleverne til et aktivt medborgerskab ved at fordre aktiv deltagelse i demokratiske processer på skolen.
Eleverne skal udvikle politisk bevidsthed, da det er vigtigt at have politiske holdninger/tanker om det samfund og det fælles liv, vi er en del af.
Eleverne skal udvikle et aktivt medborgerskab.

Eleverne skal ikke blot høre om demokrati og demokratiets historie. Demokrati skal leves hver dag på vores skole, ved at eleverne praktiserer det og oplever det. Derfor er arbejdet i elevrådet – og dets samspil med fællesmødet/kontaktgrupper og skolens ledelse vigtige processer.
Eleverne skal opleve reel indflydelse på skolens hverdag, således at der udvikles en grundlæggende tro på og en stor lyst til, at ting, hvis man ønsker det, kan forandres. Arbejdet i kontaktgrupperne, i den daglige undervisning, i aftenaktiviteter mm. skal lære de unge væsentlige træk ved demokratiets etiske og praktiske spilleregler. De unge skal her opleve, at demokrati er samtale, argumenters saglighed og det at lytte.

Eleverne skal have medbestemmelse i en lang række situationer, da det er måden, hvorpå man udvikler ansvar over for egen læring og over for efterskoleopholdet. 

Eleverne skal opleve demokratiske spilleregler – gerne deres begrænsninger – men først og fremmest reel indflydelse på skolens hverdag, således at der udvikles en grundlæggende tro på og en stor lyst til, at ting, hvis man ønsker det, kan forandres.

Samværs- og arbejdsformer, som styrker den gradvise udvikling af ansvarlighed  i og uden for undervisningssituationer prioriteres højt.
Samværet skal her opleves som et forpligtende samvær. Eleverne skal have medindflydelse og medansvar – nogle gange medbestemmelse - over de for dem nødvendige og væsentlige områder, men under respekt for love/bekendtgørelser og aftaler mm.
Demokrati er også at vide, hvornår man ikke har det.

Pædagogisk værdigrundlag

Som en konsekvens af værdigrundlagets formuleringer bygger skolens pædagogiske linje på samtalen som et middel til at støtte eleverne i deres læringsproces fra barn til voksen.
Vi har besluttet at anvende ”den anerkendende pædagogik” som vores menneskesyn.

Herved møder vi konstant eleverne i øjenhøjde; vi vil meget gene være rollemodeller for deres personlige dannelsesprojekt, så de har noget og nogle at spille bold op ad.
De skal i det daglige – både når vi underviser, har tilsyn eller i det hele taget er på skolen - møde os som voksne med personligt engagement, højt humør og faglig dygtighed. Vi ser os selv som undervisere i skolens værdigrundlag.

Vi tilstræber at have inkluderende regler/rammer, der bygger på tryghed og accept af forskellighed. Det betyder ikke, at alle skal gennemføre efterskoleopholdet (f.eks. er spiritus, hash og stoffer øjeblikkelig bortvisningsgrund), men det betyder, at alle skal have mulighed for det.

Derfor bygger skolens pædagogiske linje på ansvarliggørelse.
Skønt sætningen ” Frihed under ansvar” er meget klicheagtig, er det for os at se, dette ansvar, der er det altafgørende i elevernes dannelsesprojekt. Skolens ånd og tone er således ikke båret af afrettelse og disciplinering, men af samtale, tryghed og ansvarliggørelse.

Praksis – hvordan?

Undervisningen – skemaet
Undervisningen i den skemalagte tid er Bisnapgårds kerneydelse.
Vi tilbyder i ca. 30 af skolens 42 uger min. 29 lektioner om ugen – bygget op omkring morgensamlinger, standertimer, boglige timer, kontakgruppetid, foredrag og valgfag.
På skolen anvender vi skiftevis grøn og rød uge. Denne skematekniske detalje skyldes, at vi herved opnår en væsentlig bedre udnyttelse af vores faglokaler.

Her følger en beskrivelse af skolens fag:

Valgfagene – generelt og hver for sig.
De 5 valgfag: Ridning, Friluft, Musik og Drama, Krea og Medie er de fag, vi ønsker, vores elever skal vælge skolen på. Hver elev vælger 1 fag for hele året. De indgår i skemaet med 4 lektioner om ugen – herudover har de i løbet af skoleåret en del hele dage og vil undgå i nogle af vores projekter. 

Visionen for vores valgfag

Eleverne skal:

• dygtiggøre sig indenfor valgfagets emner og metoder.
• opnå kompetencer i faget, der gør eleven i stand til at vælge i hvor stor grad, faget skal have indflydelse på valg af fremtidig job/uddannelse/hobby.
• se muligheder/perspektiver for faget som eleven ikke var bekendt med ved kursusstart – f.eks. i form af brobygningsforløb.
• selv at sætte sig mål, der evalueres løbende.
• have fortsat lyst til grenen og til at lære mere.
• udvikle sig individuelt/ finde sin force, sit individuelle udtryk o.l.
• blive klogere på faget.
• bevare engagementet – fortsat synes, det er sjovt.

Nedenstående følger beskrivelser af de enkelte valgfag henvendt direkte til eleverne:

Drama og musik
Har du lyst til arbejde med musik og teater?
Har du lyst til at udfordre dig selv?
Har du måske lyst til at vise andre, hvad du kan?

Vi arbejder med områder som: Sammenspil, sang, dans, rytmelære, teatersport, happenings, teaterforestillinger og meget mere.

Vi arbejder i dybden og laver projekter på tværs. Du vælger selv i kortere og længere perioder, hvilket overordnet område, du vil arbejde med – f.eks. musik og teater.

Du lærer at samarbejde og kan måske lave en opsætning af dit eget skuespil og udvikle din musikalske kunnen i bandsammenspil. Korsang og rytmisk dans som f.eks. rock, hip hop og funk indgår som fælles aktiviteter.

Ridning
På Bisnapgård kan du have din egen hest med – eller du kan bruge skolens heste.
Vi tilbyder en spændende undervisning med udgangspunkt i Klassisk Dressur.
Vi har egen runddel samt dressur- og springbane samt en mindre millitarybane. Endelig er skolen beliggende i utrolig skønne naturomgivelser ned til både Limfjorden og Kattegat og med ganske få kilometer til større mose- og skovområde.
I undervisningen får du mulighed for at tage Dansk rideforbunds Ridemærker.
Du lærer om hestens røgt og pleje.
Du oplever heste spændt for vogn og vi tager på ture i den nærliggende natur med overnatning.

Friluft
Høj adrenalin og koncentration kombineres på dette valgfag. Det kræver, at du elsker at bruge din krop og ikke er bange for, hverken udfordringer eller for at have det sjovt. Der vil indgå:
Mountainbike, orienteringsløb, kano, samarbejdsøvelser, bueskydning, klatring, diverse boldspil, almindelig idræt, primitiv madlavning, bål og lejraktiviteter. På dette valgfag kan du også spille golf og dyrke vinterbadning.
Sportsaktiviteter:
Boldspil, baseball, amerikansk fodbold, kampsport mm.
Fysiologi/ernæring:
Teori om kroppens funktioner, kost og træningslære.

Medie
På medie får du mulighed for at lære om film.
Vi ser film lige fra Hollywood til undergrundsfilm fra internettet.
Vi arbejder med virkemidler og redigering og går på opdagelse i vores omgivelser og laver mange forskellige typer af film.
Vores produkter kan bruges i dagligdagen på skolen, vi kan indsende vores film til konkurrencer med andre unge fra Danmark eller vi kan uploade vores film til de moderne digitale communities på nettet.

Kreativt værksted
På kreaværkstedet får du mulighed for at fordybe dig med fagets mange forskellige udtryksformer og lave dit helt eget udtryk – eller gå sammen med en gruppe og lave forskellige former for kunstværk.
Vi laver udstillinger og ferniseringer på skolen og er også udadvendte og laver ting til og med andre fra vores omgivelser.
På Kreaværkstedet lærer du teorier om udtryksformer og fortolkningsmuligheder indenfor de forskellige kunstarter.

Obligatoriske, boglige fag – 9. klasse og 10. klasse.

På Bisnapgård tilbyder vi en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Som elev i 9. klasse på efterskolen er følgende fag obligatoriske: Dansk, matematik, engelsk, tysk, fysik, geografi, biologi, samfundsfag, historie og kristendom samt motion/idræt.

Som elev i 10. klasse er følgende fag obligatoriske: Dansk, matematik og engelsk. Herudover kan 10.klasses elever vælge tysk, og fysik samt motion/idræt.

Fælles for alle de nævnte fag er, at der er tale om prøvefag, der afsluttes med folkeskolens prøver – enten FSA- eller FS10-prøven. Slutmålene for disse fag følger på Bisnapgård folkeskolens slutmål, hvorfor indhold og mål for alle fag tillige med tekstopgivelseskrav, pensum, regler og retningslinjer for prøver og censorvirksomhed følger folkeskolens bekendtgørelser.
Dette er gjort for, at man på ingen måder efter et efterskoleophold på Bisnapgård skal stilles ringere, hvad angår formelle krav til f.eks. gymnasiale uddannelser o.l. Her står vi mål med folkeskolen.
Hvad angår standpunkts- og prøvekarakterer henviser vi til Undervisningsministeriets hjemmeside. Det kan du se ved at klikke her> 

Ugentligt timeforbrug i lektioner for fagene i både 9. og 10. klasse:

Dansk:   5
Matematik:   4
Engelsk:   4
Tysk: 8 – 10. kl.:  3
Fysik:   3
Geografi:    1
Biologi:   1
Samfundsfag: 1
Historie:   1
Kristendom:  1
Motion:   1

Herudover konverteres enkelte dage om til fagdage – f.eks. op til FSA og FS10-prøverne.

Skema
Du kan se hvordan skemaet ser ud for alle klasser ved at trykke på dette link:  LINK

Årsplan
Du kan se hvordan årsplanen på Bisnapgård i skoleåret 2011-12 ser ud ved at klikke her>

Kontaktgruppen
1 lektion om ugen for alle. Der tages udgangspunkt i elevernes hverdag på efterskolen her og nu men også i livet i det hele taget, og der sikres processer, der fastholder eleverne i et demokratisk engagement. Timerne er undervisning i dannelse og værdier finder sted både den skemalagte undervisningstid med 1 time hver tirsdag umiddelbart før medarbejdermødet samt i løbet af ugen efter behov.
På Bisnapgård har vi delt kontaktgrupperne op i køn så pigegrupperne har de kvindelige lærere og drengegrupperne har de mandlige lærere.
I kontaktgruppearbejdet forsøger vi at lære eleverne om egne potentialer som både elev (vejledning) og menneske (dannelse) med udgangspunkt i de kønsspecifikke forhold der gælder for såvel drenge som piger.

Hver kontaktgruppe har udover tiden i kontaktgruppen også praktiske opgaver.
Hver gang kontaktlæreren har aftenvagt er dennes gruppe i køkkenet og stiller aftensmaden frem og sørger for oprydning og opvask efter måltidet.

Gruppen har ansvaret for oprydning og renholdelse af et område enten et sted i skolens bygninger eller et sted på arealerne. Her er  opgaven at sikre at der altid ser ryddeligt og pænt ud.

Endelig har alle kontaktgrupper ansvaret for arrangemenet i forbindelse med kontaktlærerens aften og weekendvagter. Vi tilstæber at der hver måned i en af weekenderne er et tilbud, hvor det er eleverne i en kontaktgruppe, der står for aktiviteten.

Morgensamlinger
5 lektioner om ugen for alle. Timerne har livsoplysningen som mål. Gennem eksempler fra litteratur, filosofi, kunst, historie, aktuel nyhedsformidling, livet på efterskolen og gerne fra lærere og forstanders eget liv – f.eks. rejseoplevelser osv. - gives der eksempler til refleksion på levet liv og de dilemmaer og aspekter ved livet, som rummer universelle og almenmenneskelige problemstillinger. Timerne har med selve det at være menneske at gøre.

Vi vil gerne danne eleverne til livsduelige mennesker, der er i stand til at finde frem til et holdbart livsgrundlag. Det er visionen at ovennævnte refleksioner også kommer i spil i disse timer.

Aftenundervisning/foredrag
Hver onsdag gennemføres der aftenundervisning i tidsrummet 18.10 – 19.00. Der er mødepligt.

Ca. 5 gange i løbet af et skoleår vil der være et aftenforedrag på skolen. Emnerne kan variere meget men tager nok sit udgangspunkt i livsoplysningen og/eller den folkelige oplysning. Hvert år vil der være  politiske foredrag og foredrag, der omhandler sundheds- og seksualundervisning samt familiekundskab.

Skolevejledning
På skolen er der 2 skolevejledere, der varetager uddannelses-, erhvervs- og skolevejledningen – dels i form af det praktisk – f.eks. udarbejdelse af handleplaner, tilmelding til ungdomsuddannelser, hjælp til informationssøgning mm.; men det er først og fremmest via mindst 2 samtaler med alle elever og en tæt kontakt til faglærere, skolevejledningens mål at støtte og hjælpe hver enkel elev i valg af fremtidig uddannelses- og jobvalg, således at dette valg er taget på det bedst mulige kvalificeret grundlag og således, at risici for senere frafald på f.eks. en ungdomsuddannelse reduceres.

At få eleverne til at reflektere over deres fremtidige arbejdsliv er ligeledes et mål for skolens skolevejledning. Vi har bl.a. samarbejde med Ungdomscentret i Aalborg med projektet; Fra elev til studerende.
Hermed viser vi, at vi som skole tager elevernes overgang fra grundskole til ungdomsuddannelserne mere end alvorligt.
Vi forsøger at etablere kontaktnet til både erhvervsliv og private virksomheder for at øge vore netværk til elevernes adgang til praktik og brobygning.
Det er vigtigt for vores skole, at et efterskoleår ikke bliver en osteklokke i livet, hvor man for en stund glemmer fremtidens valg af job mm., men at virkeligheden – også den, der kommer – rækker ind i skoleåret.

I forbindelse med opstarten af skoleåret 2011/2012 vil 10. klasse på Bisnapgård være baseret på temaet ”Uddannelsesparathed”, og det overordnede formål er, at eleverne styrkes fagligt og personligt, så de sættes i stand til at blive optaget på en ungdomsuddannelse og gennemføre den.

Indhold:
I 10. klasses indholdsplan er der fokus på vejledning, hvor den enkelte elevs resultater på såvel det faglige som på det personlige plan løbende superviseres og evalueres. Eleverne udarbejder ved skoleårets begyndelse en beskrivelse af deres forventninger til og mål med skoleåret. Denne forventningsafstemning, der blandt andet også beskriver den enkeltes stærke og svage sider, vil gennem hele året være udgangspunktet for den individuelle vejledning af eleven. Der skemalægges 2 timer ugentligt til vejledning.

Den del af undervisningen, der har et holdningsdannende og mere personligt opbyggende sigte, gennemføres i temabaserede korte forløb. Der planlægges blandt andet med forløb med følgende overskrifter:

• Projektuge med Aalborg Kommunale ungdomsskole
• Mod til at være målrettet
• Forberedelse af en udstilling til efterskolernes dag.
• Forberedelse til brobygning.
• OSO-opgave.
• Virksomhedsbesøg – foredrag af arbejdsgivere samt lærlinge og elever fra forskellige uddannelsesretninger.
• Lær at møde på arbejde – virksomhedspraktik.
• Teaterprojekt.

Forud for hvert forløb opstiller eleverne individuelle succeskriterier, som evalueres ved afslutningen heraf. Udover ovenstående planlægges der løbende med brobygningsaktiviteter. Således vil der fra uge 37 og frem til jul være mulighed for en ugentlig brobygningsdag på en erhvervsskole.

Der samarbejdes med undervisningsinstitutioner, der udbyder erhvervs-uddannelser, gymnasiale uddannelser eller EGU-forløb samt med arbejdsgivere, fagbevægelsen og UU-centre.

Som det fremgår af indholdsplanen er fagundervisningen placeret i koncentrerede blokke. Der sættes fokus på de faglige elementer, hvor den enkelte elev har et særligt behov for forbedring.

Succeskriterier:

Vi har nået vores mål med 10. klasseundervisningen, såfremt vi opnår følgende resultater:

• Alle 10. klasses elever er optaget på en ungdomssuddannelse ved skoleårets afslutning.
• 90 % af de elever, der optages på en erhvervsuddannelse, har en uddannelses-aftale med en arbejdsgiver inden skoleårets afslutning.
• Maksimalt 5 % frafald i løbet af det første år på en ungdomsuddannelse.

Undervisning – ud over det almindelige skema.
Vi har nu beskrevet den almindelige undervisning, der finder sted indenfor rammerne af elevernes eget skema. Her følger nu en beskrivelse af anderledes uger – f.eks. brobygning.

Brobygning
For 10. kl. og er den lovpligtige brobygning, der skal tilbydes i 10. klasse, og som koordineres af UU-centeret i Aalborg.
Målet med ugen er afklaring omkring fremtidig uddannelse – tegnene på at det lykkes, er et fremtidigt fald af frafald på ungdomsuddannelserne. Der evalueres løbende med eleverne i løbet af ugen.
Som en del af afklaringsprocessen kan eleven, hvis man ønsker det og ifgl. aftale med forældre, komme en uge i praktik i en relevant virksomhed. Pladsen tildeles af skolevejlederne, og eleven skal bo på skolen i perioden.

OSO-ugen
Den obligatoriske, selvvalgte opgave, der knytter an til elevernes fremtidige uddannelses- og jobvalg. Ugen er fordelt over 4 – 6 dage i løbet af januar og februar.

Den er ligeledes en vigtig del af vores skolevejledning, og den forbindes ofte med brobygningen – se ovenfor.
Mål med opgaven samt de formelle krav følger folkeskolens mål og krav.

Teaterugen
Uge 10 er skolens teateruge. Målet med teaterugen er, at eleverne gennem en planlagt, fremadskridende og målrettet proces lærer at tilegne sig og udvikle/forædle forskellige relevante kompetencer og færdigheder, der erkendes som nødvendige for at nå et fælles mål og resultat – nemlig opførelsen af et teaterstykke. Der arbejdes i forskellige værksteder: Kulisser, musik, teater, dans, scene, sminke, lyd, håndværk til scene og stoleopsætning, presse osv.
Eleverne skal erkende alle disse dele som lige vigtige og opleve vigtigheden af ansvar, engagement og dygtighed i et forpligtende arbejdsfællesskab, og at det er sammen med andre, man virkelig rykker. 

Herudover skal eleverne stifte bekendtskab med teateret som genre og udtryksform samt den mangfoldighed af arbejdsopgaver, der følger med, når et større arrangement skal etableres. Således ses teaterugen som en del af skolens hovedsigte omkring folkelig oplysning.

Ture i løbet af året.
På Bisnapgård har vi gennem årene eksperimenteret med forskellige former for ture. Der har gennem en lang årrække været en tradition for at tage på udlandsture skiftende fra år til år med skiture og frilufts-/kulturture. Dette skyldes hensynet til andenårselever – så de ikke to år i træk skal på samme type udlandstur.

De seneste 2 har skolen omlagt turene fra udlandsture til ture indenfor landets grænser.
Det skyldes både økonomiske og pædagogiske overvejelser.
Det kan virke uhensigtsmæssigt at bruge næsten halvdelen af et års budget til undervisning på en uge.
Det kan ligeledes virke uhensigtsmæssigt at sidde næsten 2 døgn i en bus for at blive transporteret til og fra en aktivitet.

Hvert år planlægges der en eller flere ture på efterskolen. Det er et udvalg - nedsat  på medarbejderrådsmødet - der indenfor budgettet - bestemmer destinationen, planlægger turen og er tovholdere på selve turen. Turen skal planlægges ud fra følgende kriterier:

• Turen er en fællestur, hvor alle elever deltager;  turen er meget vigtig i forhold til hele efterskoleopholdets dannelsesprojekt omkring fællesskab. F.eks. bør der være et ”fællesrum”, hvor alle kan mødes om aftenen eller om eftermiddagen.
• Turen finder sted i et skoleår senest i april. Turen er planlagt senest 1 år før, den finder sted mht. sted, tid mm. I 2011/12 er turene forskellige steder i jylland.
• Det tages udgangspunkt i, at turen varer fra mandag – fredag.
• Turen skal indeholde forskelligartede projekter, således at flere og mindst 2 aspekter/aktiviteter/fag tilgodeses indenfor emner som f.eks. historie, idræt, friluftsliv, samfundsfag, kultur eller håndværk. En bred vifte af muligheder er at foretrække: En ren skitur er således kun mulig, hvis den suppleres med 1 eller flere ”fag”. Aktiviteterne må gerne afspejle lokalitetens kultur eller tage afsæt i en for området og landskabet typisk sport.
• Kulturelle/historiske/sproglige tilbud skal eleverne forberedes til, således at man får mest mulig kvalitet ud af f.eks. et besøg på museum, musik/teaterarrangementer osv.  Der forventes, at turudvalget gør opmærksom på relevante fag, der bør inddrages. Og at faglærerne har ansvaret for, at der undervises i disse emner på en grundig og sådan måde, at der skabes mulighed for faglig kvalitet i turen.

Afslutningstur
I den sidste uge tager skolen på afslutningstur til Fårup Sommerland og  Fruerlundparken i Øster Hurup med 1 eller 2 overnatninger.
Der undervises i forskellige friluftslivs- og sportsaktiviteter.

Læseklassen
På Bisnapgård  er der ikke specialundervisning for elever, der er optaget på almindelige grundvilkår. Dog tilbyder skolen Læseklassen – et specialundervisningstilbud for elever, der tidligere har modtaget specialundervisning i en eller anden form og som har en PPR-udtalelse fra hjemkommunen, hvoraf det fremgår, at de har behov for den undervisning, de kan få i vores læseklasse. I 2011/12 er der 1 læseklasse med 8 – 9 elever.

Klassen indgår på almindelig vis i den øvrige efterskolehverdag med samme muligheder for valgfag, aktiviteter mm. men består af et lille hold. Holdet arbejder parallelt med eleverne i deres stamklasse. Eleverne går til afgangsprøverne. Der kan søges om dispensation fra prøvekravene til de øvrige afgangsprøvefag.

Visionen er, at eleven i et trygt og rart læringsmiljø udvikler kompetencer og gør fremskridt med fagenes discipliner i almindelighed og i henhold til de af eleven opstillede mål/forventninger i særdeleshed. Eleverne har ikke tysk.
Der evalueres løbende med eleven, ligesom der omkring læseklassen er et udvidet samarbejde med de pågældende elevers forældre og faglærerne imellem.

Samværet – den pædagogiske virksomhed i forbindelse med kostskoleformen.
Ovenfor er skolens pædagogiske linje beskrevet. Den føres igennem i undervisningen men i endnu tydeligere grad i efterskolens andet rum – nemlig i det samvær, der er nerven i hele efterskolens hverdag.

Vi er på skolen både undervisere i skolens værdigrundlag, men så sandelig også voksne, der fungerer som elevernes ”forældre” og de rollemodeller, eleverne gør brug af i den proces og det projekt, der er en den væsentligste del af efterskolelivet, når vægten lægges på kostskoleformen:
Samværet, der danner eleven i overgangen mellem barn og voksen. Det er denne dannelsesopgave Bisnapgård tager på sig, når vi skaber rammer/ritualer og vaner for en hverdag på en efterskole.

Rammerne har til opgave at reducere kompleksitet for eleverne, være tryghedsskabende for derigennem at frigive energi til undervisning,  aktiv deltagelse i efterskolens mange aktivitetstilbud og sidst men ikke mindst skabelse af hver elevs identitet. Der er jo netop i den aldersgruppe, vi har på efterskolen, at de unge skal finde sig selv – skabe sig selv, som de voksne, de en gang bliver.

Eleverne skal opleve, at vi vil dem noget og møder dem i øjenhøjde i store dele af en efterskolehverdag – at vi har betydning for hinanden, og at vi holder noget af hinandens liv i vores hænder, fordi vi er sammen hele tiden.

Med afsæt i dette beskrives der nu en række samværsmåder og –vaner, som er grundtonen for en hverdag på Bisnapgård:

Dagens start/morgenmad:
Alle skal møde til morgenmad mellem 7.35 – 8.00 Nattevagten fører kontrol med at alle møder til måltidet.
Vi sidder i kontaktgrupper og gruppen kan først starte måltidet, når alle i gruppen er mødt.
Vi ønsker hermed at lære eleverne, at man selvfølgelig står op, når en ny dag starter; at man bliver set – alle siger godmorgen – og at det er betydnings- og meningsfuldt, at man er til stede som en del af fællesskabet. Vi lærer eleverne at tage ansvar for hinanden ved at måltidet først starter når alle er til stede.

Middagsmaden
Der er mødepligt. Også her sidder vi i kontaktgrupper.
Vi ser, at flere og flere måltider i danske hjem bliver indtaget foran Tv’et på de unges værelser og individuelt.
Det vil vi gerne være modkultur til: Måltiderne skal bære præg af respekt omkring maden og dem, der har lavet den. Almindelige bordskikvaner fastholdes, således at selve bordfællesskabet omkring middagsmaden er skolens omdrejningspunkt midt på dagen. Det forventes at lærere der er på skolen til middag sidder og spiser sammen med sin kontaktgruppe.

Måltidet er et varmt måltid hvor kostpolitikken kort kan sammenfattes til:
Der er som hovedregel hver dag meget stor salatbar hvor råvarerne overvejende er frugt, grønt og rodfrugter der afspejler hvad vi kan dyrke og opbevare på vores breddegrader.
Det varme måltid veksler mellem fisk, fjerkræ, okse, gris og vegetar.

Elevernes frie tid og vores tilsyn.
På skolen er der altid mindst en voksen til stede.

Lærerne fører tilsyn – dvs. er sammen med eleverne. Om aftenen er der 2 lærere på vagt – om natten er der 1. Den ene af vagterne planlægger og gennemfører en aktivitet med bred appel.
Der tilstræbes ”åbne værksteder” i det omfang, der er forsvarligt ud fra sikkerhedsregler mm. Her ud over motiveres eleverne til at bruge værksteder og lokaler, iværksætte ”klubber”, være aktive på skolens arealer med idræt, heste, skov, strand og lejrarealer eller i gymnastiksalen.
I det hele taget skal eleverne hjælpes til gode fritidsaktiviteter, som vi meget gerne vil være igangsættere til.
Vi tilstræber, at det er lyst og engagement til at være sammen samt en sjov og god aftenaktivitet, der tiltrækker eleverne. Det er vigtigt, at de lærer at kende forskellen på undervisning, som de skal komme til og aftenaktiviteter, skønt disse sagtens kan have og ofte har elementer af læring i sig, som de meget gerne må komme til.

Sengetid/nattero
Kl. 22.00 skal eleverne være på egne værelser.
Kl. 23.00 skal der være ro på skolen.
Vagtlærere går første godnatrunde 22- 22.30 og anden runde kl. 23.15
Der skal være ro på værelset - og på skolen.
På den måde ønsker vi, at hjælpe eleverne til 8 timers søvn, som er helt nødvendig, hvis vores krav om at være aktivt til stede, undervisningen, ja hele efterskoleprojektet skal lykkes.

Weekend
Hør føres ånden fra aftenerne videre. Eleverne har fri, og vi vil meget gerne have, at de bliver på efterskolen, når der er weekend, hvorfor vi her har lidt løsere rammer mht. sengetid mm. Men det er stadig vigtigt, at eleverne motiveres til en aktivitet sammen med kammeraterne, så oplevelsen af fællesskabet og sammenholdet står centralt i elevernes opfattelse af en efterskoleweekend.
I forbindelse med forlængede weekends holdes skolen åben for elever, der ønsker at blive.

Rengøring
Hver morgen fra 7.00 – 7.30 gør eleverne rent på deres værelser. I løbet af året vil eleverne få en række rengøringstjanser. Herudover har hver elev et ude- og indendørsområde, hvis rengøring, de er ansvarlige for. Ydermere kan der op til ferier og helligdage være udvidet rengøring, hvor eleverne gør sig ekstra umage på deres rengøringsområder og værelser.

Alt dette har til mål at lære eleverne, at de er en del af et forpligtende fællesskab, hvor vi sammen hjælper hinanden med at gøre rent, så her er rart at være – både på egne og fælles områder. Der bliver ikke gjort rent af sig selv, men hvis man hjælper hinanden, er det en overskuelig opgave. Herudover undervises eleverne i rengøring – dels i begyndelsen af skoleåret, men også undervejs af rengøringsassistent og kontaktlærer, så de får lært, hvordan man gør ordentlig rent.

Køkken
Alle elever er i løbet af skoleåret 1 hel arbejdsuge i køkkenet. Her er det målet, at man bliver ansvarlig for den daglige kost og madens frembringelse, samt at man lærer at tage del i, være en del af og få indblik i de processer og mangeartede arbejdsopgaver, der følger med den opgave, det er at skulle lave mad i et storkøkken 3 – 4 gange om dagen til over 100 personer.

Stille/lektietimen samt lektiecafé.
Hver dag fra 18.10 – 19.00 er der stilletime. Det betyder, at alle elever skal være på deres værelser i dette tidsrum eller gå i EDB-lokalet, hvor 1 af vagterne vil være behjælpelig med lektierne. Målet med stilletimen er at hjælpe eleverne til i hvert fald i en time om dagen at have ro til sig selv og værelseskammeraterne samt at give dem en oplagt mulighed for at lave lektier, som det jo erfaringsvis kan være vanskelig at finde plads og ro til på en efterskole.

Efter stilletimen lægger vi op til at der ofte i hverdagene er lektiecafe i spisesalen, hvor elever sidder og arbejder med deres faglige stof og kan få hjælp af  både hinanden og lærere, der er på vagt.

Fester
I løbet af året planlægger vi – sammen med elevrådet – en række fester på efterskolen, f.eks. intro-, høst-, jule-, fastelavns-, galla- og afslutningsfesterne.
Målet med disse fester er fortrinsvis at lære eleverne, hvordan man fester ordentligt med invitationer, velkomst, gode bordmanerer, -pynt og evt. -kort, overraskelser, sange og underholdning.
Altså i det hele taget at lære dem, at der til en god fest hører med, at man har gjort sig umage.
Og at man faktisk kan have det rigtigt skægt til en fest uden alkohol.

Afsluttende kommentarer
Vi forbeholder os altid ret til at rette i ovenstående, da det i vores pædagogiske virke og i vores bestræbelser på hver dag at lave en god efterskole er altafgørende, at indholdsplaner og pædagogisk praksis er dynamiske størrelser, der jævnligt korrigeres og ændres så det afspejler udviklingen på skolen.

Der findes ingen endelige løsninger eller måder at drive verdens bedste efterskole på, og i arbejdet med unge mennesker er det vist kun lydhørheden - med klangbund i vores værdigrundlag - der kan være varig og vare evig.

På alle medarbejderes og bestyrelsens vegne

Christian H. Brosolat   

Forstander    

Helle Christensen
Formand

Bisnapgård, august 2011